Bilforsikring

Hos Aros Forsikring ønsker vi at sikre de mest optimale forhold for dig som bilejer. Derfor har vi skræddersyet en af markedets stærkeste bilforsikringer til dig. Som kundeejet forsikringsselskab kan vi tilbyde dig unikke kundefordele, og med en række solide tilvalgsforsikringer til din bilforsikring kan du tilføje dækninger, som passer perfekt til dig som bilejer og bilist. Du kan selv tjekke din bilforsikrings pris i vores webshop herunder - og ellers er du altid velkommen til at ringe herind.

 

Vær sikker på mere

Prøv vores prisberegner,
og bestil din bilforsikring med det samme!

 

Hvad indeholder din bilforsikring?

Din bilforsikring indeholder en Lovpligtig ansvarsforsikring og førerulykkesforsikring samt en lang række unikke fordele. Læs herunder, hvad det betyder for dig.

Lovpligtig ansvarsforsikring

I Danmark er det lovpligtigt at have en ansvarsforsikring, hvis du ejer et motorkøretøj – og det gælder derfor også din bil. Den lovpligtige ansvarsforsikring dækker skader, som du eventuelt måtte forvolde på andre mennesker eller deres ejendele.


Førerulykkesforsikring

Førerulykkesforsikringen er en udvidelse af dit køretøjs ansvarsforsikring, og den dækker skader på føreren af det forsikrede køretøj ved solouheld, fx hvis du på grund af glat føre havner i grøften, i autoværnet, eller hvis du rammer et træ. Førerulykkesforsikringen kan kun anvendes i situationer, hvor du ikke er berettiget erstatning fra din ulykkesforsikring, ansvarsforsikring, arbejdsskadeforsikring eller tilsvarende forsikring eller ordning.

Tilvalgsforsikringer

Når du tegner en bilforsikring hos Aros Forsikring, har du mulighed for at tilvælge en række forsikringer, som styrker din sikkerhed yderligere.

Som tilvalg tilbyder vi:

  • Kaskoforsikring
  • Aros Autohjælp PLUS
  • Udvidet glasskadeforsikring
  • Friskadeforsikring
  • Parkeringsskadeforsikring


Du kan læse mere om disse tilvalgsforsikringer længere nede på siden.

Betal kun for det antal kilometer, du kører

Med en bilforsikring hos os, betaler du kun for det antal kilometer, du rent faktisk kører. Det betyder, at du ikke er med til at betale for de tusindvis af ekstra kilometer, som andre kører.


Lån trygt din bil ud

Hos os kan du trygt låne din bil ud til dine egne børn, delebørn og svigerbørn, uden at din selvrisiko stiger, hvis der sker en skade.


Forsikringen dækker også dit 17-årige barn

Dit barn er dækket af din bilforsikring, hvis det som 17-årig har taget kørekort og kører sammen med en ledsager efter de gældende krav.


Forsikringen baseres på din alder

Du behøver ikke længere at optjene anciennitet for at få en fordelagtig bilforsikring. Fremadrettet er det nemlig din alder og ikke dine år bag rattet, som har indflydelse på, hvilke fordele vi kan tilbyde dig.

 

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til os på
tlf. 7010 4222

 

Vælg de rigtige tilvalgsforsikringer til din bil

Kaskoforsikring

Kaskoforsikringen er en tilvalgsforsikring til din bilforsikring, og den er et krav fra panthaver, hvis du har taget et lån for at finansiere bilen. Når du har en kaskoforsikring, er du dækket ind ved alle skader på din forsikrede bil – også hvis du er uheldig og får stjålet din bil.

 

Din kaskoforsikring dækker:

  • Din bil ved færdselsuheld og brand samt tyveri af køretøjet
  • Gratis reparation af stenslag i din forrude
  • Redningshjælp i udlandet i samarbejde med SOS International (Rødt Kort)
  • Tyveri af fastmonteret udstyr samt værktøj fra din bil
  • Retshjælp
  • Frit valg af lokalt værksted ved skade
  • Lånebil gennem et af vores fordelsværksteder ved skade

 

Nummerpladeforsikring

Når din bil har en kaskoforsikring hos Aros Forsikring, medfølger der også en nummerpladeforsikring. Forsikringen dækker udgifterne til erstatning af stjålne nummerplader og montering af nye nummerplader på alle husstandens private biler og motorcykler, og det helt uden nogen selvrisiko.

 

Aros Autohjælp PLUS

Med Aros Autohjælp Plus til din bilforsikring sikres du hurtig og effektiv assistance, hvis du får behov for vejhjælp i Danmark og Europa. Du er fx sikret hjælp ved driftstop og uheld, ligesom du også kan få bilen bugseret i Danmark og Europa.

Læs mere

Friskadeforsikring

Hos Aros Forsikring tilbyder vi dig en friskadeforsikring med en selvrisiko på 0 kr. som tilvalgsforsikring til din bilforsikring.

Læs mere

Udvidet glasskadeforsikring

Hos Aros Forsikring tilbyder vi en unik udvidet glasskadeforsikring, som dækker dit køretøjs ruder, spejlglas eller lygteglas. Vi tilbyder en lav selvrisiko på 1.200 kr. Vi samarbejder med Carglass


Parkeringsskadeforsikring

Parkeringsskadeforsikring nedsætter din selvrisiko på kaskoforsikringen til kun 1.200 kr., hvis din parkerede bil får en bule, rids eller en svær parkeringsskade forårsaget af en anden person, der ikke efterlader en seddel i forruden til dig for at vedkende sig skaden. Dette kan fx ske ved, at en anden bil eller indkøbsvogn påkører din parkerede bil, eller hvis en person slår sin bildør ind i din bil og buler din dør uden at give dig besked.

Fejltankningsforsikring

Fejltankningsforsikringen kan du gøre brug af hvis du skulle have påfyldt det forkerte brændstof på din bil. Du kan få hjælp til tømning og rensning, samt genopfyldning af gem liter brændstof. Der opkræves ikke selvrisiko. 

Nøgleforsikring

Hvis du mister din bilnøgle, fx ved tyveri, eller hvis du taber den, dækker vi én ny nøgle til din bil. Hvis du låser bilnøglen inde i bilen, får du assistance på stedet. Kan vi ikke hjælpe på stedet, yder vi assistance i form af bjærgning eller transport til nærmeste reparationsværksted. Der opkræves ikke selvrisiko. 

Ferielånebil

Med tilvalgsdækningen ferielånebil kan du få en ferielånebil af tilsvarende størrelse som din egen bil, hvis din egen bil får en kaskoskade, et nedbrud eller bliver stjålet mindre end 40 dage før en planlagt ferie til udlandet, hvor reparation ikke er mulig, og ferien derfor ikke kan gennemføres. Der opkræves ikke selvrisiko. 

 


 

 


 

Rødt Kort-app

Får du brug for vejhjælp i Europa, men uden for Danmarks grænser, kan du (hvis du har en kaskoforsikring) få hjælp gennem appen Rødt Kort, som kan downloades i App Store og Google Play.

Læs mere

Kend dine fordele


Hos os kan du frit vælge et lokalt værksted, og der bliver tager ekstra godt vare på dig og din bil, når du vælger ét af vores fordelsværksteder.

Læs mere

Sådan hjalp vi Jan


Jan fik totalskadet sin bil, da han en morgen var uheldig at ramme en hjort, der sprang ud foran ham på vejen. Du kan læse mere om, hvordan vi håndterede Jans skade ved at klikke på knappen herunder.

Læs mere

 


 

Har du elbil?

Vi tegner også forsikringer til dig med elbil

Vores elbilforsikring indeholder følgende unikke tilvalgsforsikringer:

  • Ladekabelforsikring
  • Ladeboksforsikring
  • Batteriforsikring
Du kan selvfølgelig få de samme gode tilvalgsforsikringer, som vi tilbyder på vores almindelige bilforsikring.

Læs mere om vores elbilforsikring her

 


 

Spørgsmål og svar

Hvordan kan jeg justere mit kørselsbehov?

Ring til kundeservice på 7010 4222

Stiger min pris, hvis jeg får en skade på min bil?

Skulle din bil få en skade, kan du være helt rolig. Din bilforsikrings pris forbliver den samme.

Forsikringsordbog – Bilforsikring

Afdrag på selvrisiko: Du kan vælge at dele betalingen af din selvrisiko op i mindre bidder – helt uden renter og gebyrer! Du vælger selv, om du vil betale over 2, 4, 6 eller maks. 8 måneder – så længe raten pr. måned udgør mindst 250 kr.

Ansvarsforsikring: En ansvarsforsikring dækker, hvis du kommer til at lave skade på andre eller deres ejendele. En ansvarsforsikring er lovpligtig til bil, hund, motorcykel og knallert. Alle disse kan fås hos Aros Forsikring.

Bilforsikring: Bilforsikringen inkluderer den lovpligtige ansvarsforsikring, der dækker, hvis du kommer til at lave skade på andre eller deres ejendele. Den inkluderer desuden også en førerulykkesforsikring uden merpris. Derudover kan du med fordel tilvælge kaskoforsikring, Aros Autohjælp PLUS, friskadedækning og udvidet glasdækning.

Dobbeltforsikring: Dobbeltforsikring opstår, hvis du forsikrer dig selv eller dine ejendele to gange. Et klassisk eksempel på dobbeltforsikring opstår, hvis du både har elektronikforsikring på din indboforsikring og samtidig køber en forsikring til din iPhone hos forhandleren.

Dækningssberettiget skade: En skade er dækningsberettiget, hvis skadens omstændigheder opfylder kravene, som de fremgår i forsikringsbetingelserne.

Forsikringssummen: Det samme som erstatningssummen. Forsikringssummen er det beløb, du får udbetalt ved en dækningsberettiget skade.

Forsikringstageren: Den person, der underskriver og dermed køber forsikringen. Dækker forsikringen også husstanden, vil alle med fast bopæl på husstanden betegnes som forsikrede.

Genanskaffelsesprisen: Det beløb, en genstand vurderes til, hvis den er bortkommet, ikke kan repareres eller ikke kan genanskaffes. Genanskaffelsesprisen vurderes ud fra genstandstype, alder og evt. stand.

Godtgørelse: Det samme som erstatningssummen. Det beløb, du får udbetalt ved en dækningsberettiget skade.

Indeksregulering: At en forsikring er indeksreguleret betyder, at prisen kan reguleres hvert år i takt med lønindekset.

Kaskoforsikring: en kaskoforsikring dækker enhver skade på det forsikrede køretøj samt tyveri af køretøjet. Den indeholder desuden redningshjælp i udlandet og gratis reparation af stenslag.

Mit Aros: Mit Aros er din kundeportal. Her kan du se dine policer, tidligere skader, lave fuldmagter, m.m. Du finder Mit Aros her.

Police: Din police er dit forsikringsbevis. Du modtager din police, ca. 14 dage før din forsikring træder i kraft og får den tilsendt med post eller via e-Boks. Din police er også tilgængelig, når du logger ind på Mit Aros.

Præmie: Din præmie er den pris, du betaler for at have forsikringen. Din præmie kan betales årligt, halvårligt eller månedligt.

Selvrisiko: Det beløb, du som kunde selv skal betale for at benytte dig af en forsikring ved en skade. Selvrisikoens beløb varierer fra forsikring til forsikring, og kan ved visse forsikringer reguleres af dig som kunde. Du kan se dine selvrisici på Mit Aros.

Skadevolder: Personen, der i en skadesituation er ansvarlig for skaden.

Tilvalgsforsikring: Med tilvalgsforsikringer kan du skræddersy dine forsikringer, så de passer til netop dine behov.

Tinglysning: Tinglysningen er en offentlig registrering af alle dine ejendele, ejendom, værdier, aktiver, osv.


Forbehold: Denne ordbog kan  have forsimplede elementer og indeholder ikke en fuldstændig beskrivelse af gældende vilkår, betingelser og undtagelser. Hvis du vil vide i detaljer, hvad og hvordan forsikringen dækker og ikke dækker, kan du se de fuldstændige betingelser under https://www.aros-forsikring.dk/forsikringer/forsikringsbetingelser/

 


 

Vilkår

Siden her indeholder en kort oversigt over Aros Forsikrings nyeste betingelser for forsikringen. Oversigten kan derfor have forsimplede elementer og indeholder ikke en fuldstændig beskrivelse af gældende vilkår, betingelser og undtagelser. Hvis du vil vide i detaljer, hvad og hvordan forsikringen dækker og ikke dækker, kan du se de fuldstændige betingelser herunder. Vælger du at oprette forsikringen, er det vores nyeste betingelser, din police og vores til enhver tid gældende vedtægter, der udgør aftalen mellem os.

Betingelser for Bilforsikring Betingelser for bilforsikring
Betingelser for Aros Autohjælp PLUS Betingelser for Aros Autohjælp PLUS
Faktaark
Betingelser for Nummerpladeforsikring

 

Forsikringsbetingelser

Har du allerede en bilforsikring? Se dine betingelser på Mit Aros. Vær opmærksom på, at du kan have andre betingelser som kunde hos Aros Forsikring – log ind på Mit Aros og se de betingelser, der gælder for lige netop dig.

Har du spørgsmål, sidder vi klar ved telefonen

7010 4222  

 


 

Få en bilforsikring, der matcher dine behov

Bilen er en vigtig og nødvendig del af hverdagen for rigtig mange bilejere. Derfor er det også en stor sikkerhed at vide, at der bliver taget effektivt hånd om en skade, hvis du er uheldig i trafikken eller på parkeringspladsen. Når du tegner en bilforsikring hos os, er den skræddersyet efter dine ønsker og behov, og får du en skade, hjælper vi dig, så hurtigt vi kan.

Kaskoforsikring giver stor sikkerhed
Uheld kan ske for alle, og derfor anbefaler vi, at du tegner en kaskoforsikring, som dækker din bil i en lang række situationer – fx i tilfælde af færdselsuheld, brand og tyveri. Kaskoforsikringen giver dig også mulighed for at vælge dit lokale værksted, hvis du føler dig mest sikker hos en velkendt mekaniker, eller et af vores fordelsværksteder, hvor du kan få udleveret en lånebil, mens din egen bil bliver repareret.

Tilvalgsforsikringer til din bilforsikring
Vores tilvalgsforsikringer er designet til at sikre dig den fornødne hjælp samt en økonomisk håndsrækning, så du hurtigt kan komme tilbage på landevejen efter en skade. Benytter du fx ofte store parkeringspladser i myldretid, kan det måske svare sig for dig at tilvælge vores parkeringsskadeforsikring, mens du med en friskadeforsikring kan reducere din selvrisiko til 0 kr., hvis du får en skade ved påkørsel af dyr, dokumenteret og politianmeldt seriehærværk, brand, tyveri eller frit faldende genstande.

Kend dine servicefordele
Når du tegner forsikringer hos os, er det selvfølgelig vigtigt, at du ved, hvordan du helt praktisk er dækket. Men vores gode service og vores effektive skadebehandling er også en stor og væsentlig del af det produkt, du køber. Til syvende og sidst er det nemlig det, som skaber sikkerhed for dig som kunde: At du ved, at du kan få personlig rådgivning fra en fast kontaktperson, og at vores skadeafdeling gør en kæmpe indsats for at hjælpe dig, hvis du skulle være uheldig. Du kan læse mere om vores servicefordele her – eller blive klogere på vores skadebehandling her.

Bilforsikrings pris
Er du nysgerrig på, hvad din bilforsikrings pris vil være hos os, eller vil du gerne bestille dine forsikringer online, kan du benytte vores prisberegner øverst på siden. Du er også altid velkommen til at ringe herind, hvis du har brug for råd og vejledning, eller hvis du ønsker en uforpligtende forsikringsgennemgang. Vores dygtige medarbejdere i kundeservice sidder klar til at hjælpe dig på tlf. 7010 4222 mandag til torsdag kl. 08.00-20.00 og fredag kl. 08.00-16.00 – og vi har ingen telefonkø.

 


 

Andre forsikringer til dig 

indboforsikring-aros-forsikring
Indboforsikring Sumløs – inklusiv ID-Sikring, Web CLEAN-UP, tricktyveri og
psykologisk krisehjælp.
Læs mere
ulykkesforsikring-aros-forsikring
Ulykkesforsikring Vi dækker varigt mén fra 5 % i forbindelse med personulykker.
Læs mere
husforsikring-aros-forsikring
Husforsikring Sikrer dig mod skader forårsaget af brand, storm, vand og frost.
Læs mere
sommerhusforsikring-aros-forsikring
Sommerhusforsikring Vi dækker både dit sommerhus og dit faste indbo i sommerhuset.
Læs mere